Annas Gourmet

NYHEDER

SYLTEDE GRØNNE TOMATER

HYBENMARMELADE

RØDBEDE CHUTNEY

Annas Gourmet er den nye og stadig voksende portefølje af håndlavede delikatesser fra Selleberg.

Eksempler på delikatesser

Marmelader af traditionelle frugter krydret med et moderne twist. For eksempel rabarber med vanilje, æble med julekrydderier, svedskeblomme, jordbær med ribs, solbær med rom, og appelsin med chili og vanilje. Velegnet til morgenbordet, brunch, ostebordet, bagværk og desserter. 

Chutneyer: Lækker rødbedechutney tilsmagt med bl.a. balsamicoeddike, rosmarin, timian og appelsinsaft. Fungerer godt både kold og varm. Perfekt til pariserbøf og burgers. Også velegnet som tilbehør til steg, paté, frikadeller og kartoffelsalat.
Klassisk løgchutney med en rund og aromatisk smag. I denne chutney bruger vi langpeber, som er med til at gøre den mild og sød i smagen. Bruges som tilbehør til smørrebrød, fyldig og kraftige oste. Men også som tilbehør til stegt kylling, laks, tapas og som fyld i sandwich og burgers.
En krydret og smagfuld æblechutney, kogt med abrikoser, rosiner og vores egen krydderiblanding. Uundværlig til boller i karry – men prøv den også til ristaffel, enebærgryde og krydrede retter generelt. Også velegnet til oste/pølsebordet som tilbehør.

Syltede grønne tomater lavet af økologiske, fynske grønne tomater, syltet i eddike, sukker og lidt hele nelliker. Klassiske, syltede tomater, som mormor lavede dem. Perfekt som tilbehør til smørrebrød, tapas, kødretter, paté, pølsebordet og til ost. Prøv dem også til stegt fisk eller i en god sandwich.

Dressinger: Appelsindressing lavet på inddampet appelsinsaft, sennep, blomsterhonning, rapsolie, eddike og krydderier.
Hindbærdressing lavet på inddampet hindbærsaft, sennep, blomsterhonning, rapsolie, eddike og krydderier.
Æbledressing lavet på inddampet æblemost, sennep, blomsterhonning, rapsolie, eddike og krydderier.
Dressingerne er meget velegnet til salater eller som sauce/marinade til retter med grøntsager, fisk og kød.

Ketchup, sennep og barbecuesauce. Perfekt som tilbehør til grillmaden, pølser, spareribs m.v. 

Sirup Rabarber-, hyldeblomst- og rabarbersirup. Skønne sirupper af inddampet frugtsaft. Nænsom tilberedning i åbne gryder på god, gammeldags facon.Meget velegnet i hele dessertkøkkenet, især til frisk frugt, sammen med is, vafler, pandekager og især til chokolademousse. Også fantastisk på yoghurt og skyr.

Historien om herregården

Selleberg er en herregård, som ligger kun få kilometer fra Langeskov. Her har de gennem generationer lavet lækre produkter af kirsebær fra deres egen kirsebærplantage.

Herregårdens historie går 800 år tilbage i tiden. Til den tidlige middelalder, hvor den tilhørte den kronen. Første gang nævnes den i 1231 som krongods, hvor området med de oprindelige bygninger hørte under Kong Valdemar Sejrs. Senere overgik den til adelen. Siden har Selleberg haft mange ejere. 

Hovedbygningen er opført i begyndelsen af 1700-tallet, og driftsbygningerne i 1899. Driftsbygningerne bruges i dag som pakke- og kølerum, lager for træflis, fyrrum og til maskiner. Kendetegnet ved herregårdens bygninger er det karakteristiske tårn. Tårnet er fra 1960’erne.

I dag er herregården  hjemsted for produktion af Selleberg Specialiteter som rummer er bredt udvalg af kirsebærprodukter, der også kan købes hos Pejsemontering Fyn.

I dag er der cirka 8 hektar kirsebærplantage. De fleste af gårdens bær bliver primært solgt friske i sæsonen. Til alle kirsebærprodukterne suppleres der med søde kirsebær fra andre avlere.

Se også vores side her om Selleberg specialiteter, der også produceres på Selleberg.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.