VI SES PÅ LANGESKOV KRÆMMERMARKED 20-22/9-2024

Carstensens Thehandel

Carstensens tehandel har næsten 30 års erfaring med te. Her finder du the fra hele verden, i bedste kvalitet og til fornuftige priser. 

Sort te fra hele verden

Udtrykket sort te bruges til at beskrive en lang række te, som går gennem en mere omfattende oxidation procedure end for eksempel hvid te. Sort te er skabt fra blade af Camellia sinensis plante. Sort the har en stærkere smag og indeholder ekstra koffein sammenlignet med de andre slags te. Udtrykket sort te refererer til nuancen på teblade, der er oxideret. Den Sorte te stammer både fra Indien, Ceylon, Sri Lanka, Kina, Afrika, Kenya, Rusland, Azorerne, og Malawi.

Grøn Te fra Kina, Japan, Indien og Azorerne

Grøn Te fra kommer fra asiatiske lande som Kina, Japan, Indien, Azorerne. Grøn the har været kendt i mange århundreder. Vi får i stigende grad mere viden om dens mange sundhedsmæssige fordele, såsom vægttab. I starte blev grøn te dyrket i Kina, men I dag bliver en stor del af den grønne te også dyrket i Japan, Indien og Azorerne. Det er også her man bruger størstedelen af grøn te.

Hvid te fra Kina og Indien

Hvid te produceres i mange områder af Kina og Indien. Hvid the har fået sit navn fra den dejlige sølvhvide ned, som dækker de unge bladknopper. Ligesom med grøn the gennemgår hvid the en kort bearbejdningsproces: dampning og tørring, så bladene bevarer flest mulige sunde egenskaber. Hvid te er den mindst behandlede te og også den te der bedst beholder sine gode egenskaber. 

Rooibos te fra Sydafrika

Rooibos også kaldet rød te, stammer fra Rooibos busk og produceres primært i Sydafrika hvor planten anvendes bredt. I generationer har rooibos været brugt i Sydafrika til at behandle en lang række medicinske sygdomme.

En god kop te

At tilberede og nyde en kop te er en oplevelse for både syn, lugte- og smagssanserne. En god kop the er værdsat og dyrket over hele verdenen.
For at opnå bedst mulig smag anbefaler vi følgende:

  • Anvend koldt og så blødt vand som muligt. Der er stor forskel på hårdheden i vandet i Danmark. Hvilket er grunden til den samme the smager forskelligt i forskellige egne. Kalken i vandet gør ofte smagen mere flad og kedelig. Og kalken kan gøre smagen mere besk og bitter. Som udgangspunkt er Rooibos og urteteer ikke så påvirket af hårdheden i vandet.
  • Dosering: Vi anbefaler  10 gram te per liter. (ca 5 teskeer) 

    Ved nogle teer, f.eks. Pai Mu Tan, Tai Ping, Brænælde, Rødkløverblomst og myntete,  skal der dog bruges 5 spiseskeer i stedet da bladene her fylder mere end normale teblade.

  • Temperaturen på vandet er også vigtig for at få det optimale resultat. Forkert temperatur kan resultere i svag eller besk smag samtidig med at teens antioxidanter m.m. tager skader. Der findes elkedler, hvor man kan indstille temperaturen. Det er en god investering for både miljøet og økonomien

  • Trækketid fra the til the. Hvis teen trækker for længe kan smagen blive besk. Rooibos og rtete indeholder ikke de samme stoffer som teplanten og kan som udgangspunkt trække evigt. Derfor er de specielt velegnet som is teer.  

Generelle trækketider og temperatur:
Sort te:       4 minutter ved 100 grader varmt vand
Oolong te:   3-4 minutter ved 90 grader varmt vand
Grøn te:      3 minutter ved 80 grader varmt vand
Hvid/Gul te: 3 minutter ved 80 grader varmt vand
Rooibos te:  8-10 minutter ved 100 grader varmt vand
Urte te:        8-10 minutter ved 100 grader varmt vand

Om Carstensen

Peter Hadberg Carstensen er fjerde led i en købmandsslægt. Det var naturligt, at han tog en  købmandsuddannelse i en specialforretning i Haderslev. Herefter var han 2 år i specialhandel og varehus i Tyskland.

Senere overtog han sin fars forretning i Åstrup ved Haderslev. Det var en rigtig blandet landhandel, hvor man lærte at handle som i gamle dage. Her kunne man købe alt fra  hønsetråd og kyllingefoder, cement og gas samt  brugskunst og kolonialvarer. Peter kørte i en lille lastbil varer ud til bønderne på gårdene. Han blev en del af kundernes liv og delte glæder og sorger. Den tid gav en god ballast og udholdenhed, for han blev sjældent strøget med hårene. derud. 

Landforretningen lukkede i 1988. Herefter overtog Peter en specialforretning i Aabenraa. Her byggede han sit eget teparadis. Således blev hans hobby hans levebrød. 

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.