Nybro frugt

Most er nok det mange forbinder med Nybro frugt. I eget mosteri laver de most, der virkelig smager af det der står på etiketten. Ganske enkelt fordi det er det, som er i flaskerne. Ikke noget med med kunstig aroma. De bruger rigtige kvalitets råvarer. Og det kan smages!

Tina og Thomas Nybro startede i 2006 deres eget mosteri på ejendommen, hvor de bor. Nybro Frugtplantage ligger få kilometer nord for Kerteminde på Fyn. Her er ca. 18 hektar plantage omgivet af det smukke landskab, meget tæt på vandet. Den gode beliggenhed tæt på vandet giver minimal risiko for forårsfrost, hvilket betyder at der er fantastiske forhold til frugtavl.

Den absolutte højsæson er om efteråret, hvor æbler og pærer plukkes. Høsten er en dejlig tid. Samtidig med at det er en smule hektisk at få frugten i hus – på det helt rigtige tidspunkt. Så hele familien må tage en tørn.

Alt frugt der bruges til most, dyrkes og håndplukkes i egen plantage. Der anvendes udelukkende 1. sorterings æbler. Æblemosten koldpresses på gammeldags manér – uden nogen form for tilsætning. Mosten pasteuriseres (opvarmes til 80 grader) for at opnå længere holdbarhed.

Mosten har en holdbarhed fra produktionsdagen på 18 måneder og efter åbning 3-4 dage på køl for flaskerne og 5 uger på køl for Bag in box (5-liters). Inden du tager mosten fra flaskerne bør du omryste dem, da den indeholder fine partikler af frugtkød, som er med til at give den gode, naturlige smag.

Nybro Most er 100% ren æblemost, håndplukket og udelukkende presset af 1. klasses æbler fra egen plantage. Du vil opleve, at mosten varierer over sæsonen, fordi der presses af årstidens æbler.

Produkter

Der er forskellige slags most:

  • Nybro Most (100% æble)
  • Æblemost med Kirsebær
  • Æblemost med Jordbær
  • Æblemost med Hyldeblomst
  • Æblemost med Ingefær
  • Æblemost med Rødbede
  • Æblemost med Granatæble
  • Æblemost med Rabarber

Derudover har vi også:

  • Nybro Æblecider
  • Nybro Æblegløgg
  • Valnødder i æblesirup
  • Æblesennep
  • Sommersennep
  • Rabarbersirup
  • Æblesirup
  • Æbleeddike
  • Jordbæreddike
  • Æblegelé
  • Kirsebærgelé

I frugtplantagen laver de hen over året forskellige aktiviteter, som bestemt er værd at holde øje med. Du kan der plukke selv af Nybro Frugt eller købe færdigplukket frisk frugt og meget mere.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.