Søren Egemose

Søren Egemose bor sammen med Anja i landsbyen Bovense. Her emmer det af ro, sjæl og livsbegejstring på en gang. Det er her han har plads til at lave både de fine læderting og malerierne.
Tidligere har han boet mange år i Grønland. “Grønland er farvernes og lysets land”, siger Søren Egemose.

Malerier

Det er ikke fra fremmede, at Søren har fået interesse for kunsten og de kreative evner. Hans mor var en dygtig maler. Det første maleri lavede han som 7-årig og har stort set malet siden.
Søren er uddannet fra Svendborg Kunstskole. Efterfølgende har han deltaget i mange kurser på Sydlangelands Kunstskole, hvor Ole Kortzau har undervist i alt om farver, komposition og perspektiv.
Valget er faldet på at male akryl på lærred.

Den vilde, barske og meget smukke natur er både i Grønland og på Færøerne er stor inspiration til malerierne. Men også landskaber og naturen på Fyn genfindes i porteføljen. Gerne krydret med en god portion fantasi. Søren giver sig tid til at fordybe sig i de enkelte motiver, hvilket også ses i de mange detaljer, som han får med.

Han maler også på bestilling. Så hvis du har et billede vil han gerne male det. Dog helst ikke portrætter;-)

Du kan se mere om hans malerier på hans hjemmeside her.

Lædervarer

Inspirationen til læderprodukterne kommer når en æske, en dims eller beholder skal “pakkes” ind i læder.
Det bliver så videreudviklet til tasker, bælter osv.
 
I butikken har vi et bredt udvalg af
  • tasker med og uden rem
  • punge til kort
  • punge til mønter 
  • patronpunge
  • knive i skeder.
Alle læderprodukterne kan laves i forskellig farve og eventuelt med unikt mønster. 
Så også her kan du fortælle, hvad du ønsker det og der er kort leveringstid!
 

Jagtudstyr

Søren Egemose er en erfaren jæger, hvilket afspejler sig i nogle af lædervarerne.

De fineste håndlavede knive. Søren køber de fineste håndsmedede knivblade, hvor der er kælet for detaljen. Hertil laver selv han skafterne i eget design. Til knivene medfølger en specielt tilpasset skede håndsyet i vegetabilsk garvet læder. 

De knive skal simpelthen ses!

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.