Navnet refererer til den sæson, hvor alt gror, men også til følelsen af foryngelse, fornyelse og fejringen af spirende ideer.

Ønsket er at skabe produkter, der bliver brugt hver dag, og som inspirerer mennesker verdenen over til et bedre hverdagsliv. Hverdagsdesign til hverdagspriser, skabt til alle dem, der sætter pris på design. 

Du får inspiration til at skabe smukke omgivelser, hvad enten det er i dit hjem, på arbejdspladsen eller restauranten. Et komfortabelt hjem, med følelsen af sammenhold, fællesskab er et sted til at slappe af. 

Vi bevæger os hele tiden fremad ved løbende at innovere og forbedre os. Spring Copenhagens mål er at skabe produkter, der har potentialet til at blive nye klassikere, der ældes med ynde og går i arv gennem generationer.

Gode fortællinger, god kvalitet og godt håndværk er centrale elementer i Spring Copenhagens udvikling af meningsfuldt, brugbart og tidløst design – nøjagtigt som det er hos Pejsemontering Fyn. De laver design, der prissættes overkommeligt, så de fleste mennesker kan få glæde af dem. 

Historie

Spring Copenhagen blev grundlagt af Peter Sørensen og Claus Nielsen i oktober 2015. 

Den oprindelige ide var at finde måder at udfordre den etablerede designbranche ved at finde gamle, glemte designs og på samme tid arbejde med nye, up-coming designere om at skabe veldesignede interiørprodukter der har muligheden for at vokse sig til nye designklassikere, ældes med ynde og holde i generationer. Det hele skulle ske med et simpelt løfte: at inspirere til en bedre hverdag. 

Ideen opstod fra kendetegnene på det første produkt, som Peter havde stående i sit køkken: Peberfuglen. Peberfuglen er et ikonisk dansk design, produceret i Danmark i slutningen af 1950’erne til begyndelsen af 1960’erne. Den er skabt af Sven Erik Tonn-Petersen, også blot kendt som Tonn-P, og er siden blevet et symbol for brandet. 

Peberfuglen er et perfekt eksempel på den måde funktion, håndværk og kreativitet kan gå hånd i hånd og opnå perfektion. I julen 2015 var Peberfuglen det eneste produkt i vores portefølje og til salg i kun fire butikker i Danmark. 

I dag arbejder virksomheden med en bred vifte af designere og ældre designeres familier. Der er et stort udvalg af accessories, belysning, møbler og træfigurer.

Samarbejde med Plant et Træ

I forbindelse med lanceringen af sit nye koncept Spring Emotions® indgår Spring Copenhagen og Plant et Træ samarbejde. Samarbejdet får i løbet af det næste år 400 træer til at slå rod i den danske natur.

Samtidig med, at et helt nyt flyvefærdigt koncept i træ ser dagens lys, sætter virksomheden for alvor ind for at styrke sit CSR-arbejde.

Det sker i samarbejde med den almennyttige organisation Plant et Træ, der siden 1988 har plantet mere end halvanden million træer i Danmark.